Sømmen dannet af lasersvejsemaskine til at forbinde to forbundne legemer kaldes svejsesøm. Begge sider af svejsningen vil blive påvirket af svejsevarme under svejsningen, og strukturen og egenskaberne vil ændre sig. Dette område kaldes varmepåvirket zone. På grund af de forskellige svejsematerialer og svejsestrøm af emnematerialer under svejsning, kan der forekomme overophedning, skørhed, hærdning eller blødgøring i den svejse- og varmepåvirkede zone efter svejsning, hvilket også forringer svejseydelsen og forringer svejsbarheden. Dette kræver justering af svejseforholdene. Forvarmning af grænsefladen af svejsning før svejsning, varmekonservering under svejsning og eftersvejsning varmebehandling kan forbedre svejsekvaliteten af svejsning.
Derudover er svejsning en lokal hurtig opvarmnings- og afkølingsproces. Svejseområdet kan ikke udvide sig og trække sig frit sammen på grund af begrænsningerne af det omgivende emnelegeme. Efter afkøling vil der opstå svejsespænding og deformation i svejsningen. Dette er også et almindeligt problem ved traditionel kontaktsvejsning. Alle vigtige produkter skal eliminere svejsebelastning og korrigere svejsedeformation efter svejsning. Brugen af berøringsfri lasersvejseproces kan undgå disse trin.
Moderne svejseteknologi har været i stand til at svejse svejsninger uden interne og eksterne defekter, med mekaniske egenskaber lig med eller endda højere end det tilsluttede legemes. De indbyrdes positioner af de svejste legemer i rummet kaldes svejsede samlinger. Styrken af samlingerne er ikke kun påvirket af svejsekvaliteten, men også relateret til deres geometriske form, størrelse, belastningsforhold og arbejdsforhold. De grundlæggende former for samlinger omfatter stødsamling, lapled, T-led (positiv led) og hjørnesamling.
1. Stumfugesvejsningens tværsnitsform afhænger af tykkelsen af det svejste legeme før svejsning og rilleformen af de to samlingskanter. Ved svejsning af tykke stålplader skal der laves riller af forskellig form i kanterne til gennemtrængning, så svejsetråde eller svejsetråde let kan fremføres. Rilleformerne omfatter enkeltsidet svejserille og dobbeltsidet svejserille. Ved valg af rilleform skal faktorer såsom bekvem svejsning, mindre fyldmetal, lille svejsedeformation og lave rillebehandlingsomkostninger tages i betragtning ud over at sikre penetration.
Når to stålplader med forskellige tykkelser stødfuges, for at undgå alvorlige spændingskoncentrationer forårsaget af skarpe snitændringer, udtyndes de tykkere pladekanter ofte gradvist til samme tykkelse ved de to fugekanter. Den statiske styrke og udmattelsesstyrke af stødsamlinger er højere end andre leds. Stumsvejsning foretrækkes ofte til forbindelsen, der arbejder under vekslende belastninger og stødbelastninger eller i lavtemperatur- og højtryksbeholdere.
2. Forberedelsen før svejsning af lapsamlingen er enkel, samlingen er bekvem, og svejsedeformationen og restspændingen er små, så det bruges ofte i feltinstallationen af samlinger og uvigtige strukturer. Generelt er overlapningssamlingen ikke egnet til arbejde under vekslende belastning, korrosivt medium, høj temperatur eller lav temperatur.
3. T-samlinger og hjørnesamlinger bruges normalt på grund af konstruktionsmæssige behov. Arbejdsegenskaberne for filetsvejsninger med ufuldstændig gennemtrængning på T-samlinger ligner dem for overlapningssamlinger. Når svejsningen er vinkelret på retningen af den ydre kraft, bliver den til en frontfiletsvejsning. På dette tidspunkt vil formen af svejseoverfladen forårsage forskellige grader af spændingskoncentration; Spændingen ved filetsvejsning med gennemtrængning svarer til den ved stødsamling.
Hjørnesamlingens bæreevne er lav, og den bruges generelt ikke alene. Det kan kun forbedres, når der er penetreringssvejsning, eller når der er filetsvejsninger indvendigt og udvendigt. Det bruges mest i hjørnerne af lukkede strukturer.
I moderne metalbearbejdning udviklede svejseteknologien sig senere end støbe- og smedeteknologi, men den udviklede sig hurtigt. Vægten af svejste strukturer tegner sig for omkring 45 procent af stålproduktionen, og andelen af aluminium og aluminiumslegeringssvejsede strukturer er også stigende.
Til den fremtidige svejseproces bør der på den ene side udvikles nye svejsemetoder, svejseudstyr og svejsematerialer for yderligere at forbedre svejsekvaliteten og sikkerheden; På den anden side er det nødvendigt at forbedre niveauet for svejsemekanisering og -automatisering, såsom programstyring og digital kontrol af svejsemaskine; Udvikle en speciel svejsemaskine, der automatiserer hele processen fra forberedelse, svejsning til kvalitetsovervågning; I den automatiske svejseproduktionslinje kan fremme og udvidelse af CNC-svejsemanipulatorer og svejserobotter forbedre niveauet af svejseproduktion og forbedre sundheds- og sikkerhedsforholdene ved svejsning.
